Tanker om at adoptere

”Hvor er det flot, at I har gjort det - hvordan skulle det ellers være gået de børn?”

Jeg har skrevet en meget personlig tekst om de tanker, jeg har gjort i forbindelse med vores adoption. Jeg er kommet frem til at teksten, udover at være personlig, også er meget privat, så derfor har jeg valgt at pille teksten af igen.

En enkelt sætning lader jeg stå her - den opsummerer på sin vis indholdet i teksten:

"Stor er stadig overraskelsen, når velmenende voksne jævnligt i god, men misforstået mening, roser os og siger, at det er dejligt for børnene, at vi har givet dem gode vilkår og en fremtid med muligheder. Intet er mere forkert end denne forestilling. Vi har ingen ære i det. Ingen – ligesom i 0%.

Det har derimod den kvinde, der med tunge skridt bærer sit ufødte barn hen til et børnehjem, og dernæst i ufattelig smerte og for danskere ufattelig kærlighed til barnet, beder et fremmed menneske om at finde en familie til det, når det bliver født. Hun alene har æren! Hun er den der giver barnet den chance, hun ikke selv kan give."

Hvis du af private relevante årsager ønsker at læse mere, er du velkommen til at skrive til Dorte og mig på vores mail ardea snabela mail.tele.dk

FRO

MSE

JER