usa 2014


fromsejers fingeraftryk


USA 2014


Med Brian og Rasmus over Atlanten. Fire timer syd for JFK (det er en flyveplads) kommer man til Cape May i New Jersey. Her ligger et afsindigt godt træksted for småfugle, rovfugle og alt muligt andet. Zoom ind på billedet af rovfugletotal-tavlen og se nogle vanvittige tal. De amerikanske sangere (og her tænker jeg ikke på Rihanna og Prince) raster visse dage med rigtig mange spændende arter - den store dag vi havde var der måske 4-500. I 2015 slog en ekstrem dag alle rekorder med så vidt jeg husker - anslået 65.000 sangere.


En af de sjove oplevelser er, at hvor forholdet mellem mænd og kvinder i dansk birding er 10:1 - så er det nærmest 10:12 i newjerseysk birding. I øvirgt kan man sige meget om amerikanske restauranter, men i det store og hele bliver man alligevel overrasket over hvor himmelråbende lav standard de har.


Min til turen nyindkøbte telekonverter duede ikke da det kom til stykket, så de første 1½ døgn fik jeg stort set ikke taget et billede, fordi jeg baksede med kameraet. Hvor er det indlysende, at man skal være velforberedt på alle parametre for at få det optimale ud af noget her i livet - og hvor er det typisk, at jeg ikke lige har sans for detaljen, men stoler blindt på at alting virker som det skal.